WE HAVE MOVED

.



WE HAVE MOVED - CLICK HERE

Skal ikke Betales Moms af Adsense

eg har brugt meget tid på at læse på nettet, hvorvidt AdSense indtægter er momspligtige eller ej.

Jeg har fundet en del velmenende information, desværre har den bare ikke være konsistent. Bedre blev det ikke da Google begyndte at udbetale fra Irland, da langt de fleste argumentationer for hvorfor det ikke var momspligtigt gik på, at udbetalingerne kom fra et land uden for EU. Hidtil kom udbetalingerne nemlig fra USA.

I et forsøg på at få vished omkring det kontaktede jeg ‘Spørg eksperten’ (sådan hedder det), der er et gratis ekspertforum på www.startvaekst.dk. Her var en registreret revisors umiddelbare konklusion, at AdSense er momspligtigt efter de nye regler der trådte i kraft 1. januar 2010. Se spørgsmål og svar her.

Men jeg syntes stadig, at argumenterne var skrøbelige og revisoren var tydeligvis heller ikke sikker i sin sag. Jeg kontaktede derfor Startvækst og spurgte om de ikke ville opdatere deres dengang forældede indlæg omkring AdSense med de nyeste oplysninger. Det ville de gerne og de kontaktede straks SKAT.

Nogle måneder efter fik Startvækst svar fra SKAT, og for at gøre en lang historie kortere, så havde SKAT fundet frem til, at AdSense er momsfrit, også selvom betalingerne kommer fra et EU land. Det er vel at mærke ikke et ‘bindende svar’, men et vejledende svar.

Startvækst har med hjælp fra SKAT opdateret deres indlæg omkring AdSense, så du endda også kan se et eksempel på bogføring af AdSense.

Jeg tror, at der er mange derude som har ventet på denne afklaring, men husk, hvis du vil være sikker på noget, så skal du bede SKAT om et ’bindende svar’ for netop din situation. Det koster 300 kroner.

Tak for hjælpen til Startvækst